Guldborgsund Kommune følger Center for Cybersikkerheds anbefalinger vedrørende brugen af TikTok.

Det betyder, at medarbejdere og byrådsmedlemmer ikke må benytte det sociale medie på kommunale, digitale enheder.

Ligesom en række andre kommuner følger Guldborgsund Kommune Center for Cybersikkerheds anbefalinger vedrørende det sociale medie TikTok. Kommunen har derfor valgt at forbyde brugen af TikTok for alle medarbejdere og byrådsmedlemmer på kommunale PC’ere, tablets og telefoner.

”Vi følger de anbefalinger, der kommer fra ekspertmyndigheden på området. Center for Cybersikkerhed har lavet en risikovurdering af TikTok, og den tager vi selvfølgelig til efterretning,” siger Christian Frederiksen, der er leder af afdeling for informationshåndtering, stadsarkiv og jura.

Kommunen IT-afdeling gennemfører en automatisk sletning af TikTok på alle kommunale digitale enheder fra mandag den 27. marts.

Kilde: Guldborgsund Kommune

Tiktok Logo