Administrativ medarbejder med myndighedsfunktion

I forlængelse af situationen i Ukraine, som har betydet et øget antal flygtninge i kommunen, søger vi en engageret og struktureret kollega, til en kombinations stilling med blandende administrative- og borgerrettede opgaver.

Din primære opgave vil være at understøtte ledelsen med håndtering af diverse administrative opgaver, dog primært opgaver inden for personaleadministration. Herudover bliver du en del af den samlede integrationsindsats i afdelingen og vil indgå i varetagelsen af forskellige myndighedsopgaver.

Stillingens nøgleopgaver:

Personaleadministration f.eks. i forbindelse med ansættelser/ophør, ferie/fravær samt registrering og opfølgning ved personaleadministration i øvrigt, herunder bl.a.:

  • Bidrage til systematisering af diverse oplysninger, f.eks. styring af lærertimer
  • Sikre lønudbetaling af vikartimer og overblik over vikarforbrug
  • Vejledning i ferieloven og hjælp til beregning af ferietimer mv.
  • Finde og oversætte overenskomster i samarbejde med HR og ledelse

Borgerrettede opgaver forankret i Integrationsloven, f.eks.:

  • Modtagelse og boligplacering af flygtninge i kommunen samt sagsbehandling og koordinering forbundet hermed.
  • Anden relevant sagsbehandling, f.eks. i forbindelse med ferie eller efter behov.
  • Overordnet og generel råd- og vejledning.

Ansøgningsfrist: 11. maj 2023.

Læs hele job beskrivelsen her

 

Teknisk servicemedarbejder til Sprog & Integrationscentret i Guldborgsund Kommune 

Sprog- & Integrationscentret søger en Teknisk servicemedarbejder, som kan bidrage til at varetage forskelligartede praktiske og administrative opgaver i integrationsindsatsen.

Du vil blive en del af en afdeling med mange forskelligartede opgaver, som rummer borgerens vej fra ankomst til selvforsørgelse – i tråd med kommunens kerneopgave ”Vi skal styrke borgerens mulighed for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne, sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber”.

Stillingens nøgleopgaver:

  • Mindre reparationer og serviceopgaver
  • Indhentning af tilbud, samt opfølgning på håndværkere og udført arbejde
  • Kontaktperson til forskellige eksterne samarbejdspartnere, f.eks. rengørings- & alarmselskaber, brandmyndigheder mv.
  • Hjælp til modtagelse og indlogering i kommunens midlertidige boliger, herunder konkret installering af midlertidig bolig, indkøb, samling og flytning af møbler mv.
  • Ind og udflytninger i midlertidig bolig samt til- og fraflytningssyn
  • Diverse ad hoc-opgaver internt i afdelingen, f.eks. lettere It-opgaver, flytninger, opstilling af borde og stole i forbindelse med eksamen mv.
  • Lettere administrative opgaver, f.eks. journaliseringsopgaver, opdatering af arbejdsskemaer mv.
  • Tilsyn af midlertidige boliger samt evt. til- & fraflytnings tilsyn ved privat boligudlejning.

Afdelingen tager jævnligt imod praktikanter, det er derfor en forudsætning at du i perioder vil kunne fungere som vejleder og kontaktperson.

Ansøgningsfrist: den 12. maj 2023

Læs hele job beskrivelsen her

 

Kontaktperson til Pædagogisk Forebyggelse og Indsats – PFI 

Kontaktpersongruppen søger en uddannet pædagog 37 timer ugentligt. – Forventet opstart den 1. august 2023.

Kontaktpersongruppen løser primært opgaver i henhold til servicelovens § 52.3.6 / § 76.3.2. og § 11 Kontaktpersongruppen har base i Familiehuset, Kongensgade 37,4800 Nyk F. Gruppen består af 23 personer opdelt i 4 teams. PFI består ud over kontaktpersongruppen også af familiekonsulenter, 2 sprogs pædagoger, flygtningekoordinator, samt administration.

 

Stillingens nøgleopgaver:

  • Du løser opgaver hvor der i barnets / den unges liv er komplekse udfordringer som f.eks.: lavt selvværd, ensomhed, skoleværing, autisme, kriminalitet, misbrug, uddannelse, arbejde og netværk.
  • Du er en del af kontaktpersonteamet i Familiehuset og refererer til daglig leder.
  • Du har løbende individuelle kontaktopgaver, hvor du og barnet / den unge mødes en til en.
  • Du indgår i teams og gruppeaktiviteter.
  • Du er katalysator i forhold til at fastholde en god udvikling for den unge.
  • Du har en vedvarende og insisterende kontakt til den unge.
  • Du yder støtte på det nære personlige plan ved at være til rådighed når den unge har brug for en voksen til at dele sine bekymringer / udfordringer med.
  • Du indgår i den unges livssituation. Herunder forældre, netværk og uddannelse.
  • Du indgår i tæt samarbejde med kommunens sagsbehandlere.
  • Du kan være primus motor i forhold til at udvikle og fastholde tværfagligt samarbejde med alle aktører.
  • Du orienterer løbende daglig leder og sagsbehandler om udviklingen i opgaven.

Ansøgningsfrist: Den 12. maj 2023

Læs hele job beskrivelsen her

 

Søger du et fantastisk job og er uddannet Social- og sundhedsassistent? 

Vi søger kollegaer, som ønsker at være med til at, give borgerne, som modtager hjemmepleje i Guldborgsund kommune, den bedst mulige tilværelse. For at give borgerne dette, har de bl.a. brug for hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver samt sygepleje.

Vi tilbyder mentorordning samt en god introduktion tilpasset dig og det du har brug for, for at kunne løfte opgaven.

Vi er en udekørende hjemmeplejegruppe, der holder til i Væggerløse. Vi er en personalegruppe på ca. 30 medarbejdere. Stillingerne er på 30-32 timer ugentligt.

Fra Nykøbing centrum til Blishøj i Væggerløse, er der 8 km. Det er en kort tur i bil, en fantastisk mulighed for at få luftet cyklen og ellers går der busser som passer med mødetiderne.

 

Det er lige dig vi mangler, hvis du:

  • Er uddannet Social- og sundhedsassistent.
  • Er empatisk, hjælpsom og ansvarlig.
  • Er mødestabil, god til at samarbejde og har et positivt menneskesyn.
  • Er god til at bevare overblikket.
  • Er optaget af at skabe de bedste betingelser for mennesker, som er udfordret fysisk, psykisk, socialt eller har demens.
  • Har kørekort.

I Blishøjgruppen er kompetenceudvikling, integritet og empati, værdier som vi vægter højt

Ansøgningsfrist: 19. Maj 2023

Læs hele job beskrivelsen her

Foto: ABW