L.A. Ring malede udenfor i al slags vej og hans sjælfulde billeder er skabt i pagt med naturen.

Fuglsang Kunstmuseum har i øjeblikket en stor Ring-udstilling med kunstnerens fremragende skildringer af årstidernes gang – både som de vekslende årstiderne kan ses i naturen, og som de kan ses som symboler på livets cyklus og forskellige faser.
Der er nemlig meget mere på spil end blot smukke motiver: for Ring handlede det også om liv og død, kærlighed og smerte.

L.A. Ring, der levede 1854-1933, er en af dansk kunsts helt store profiler, som Fuglsang Kunstmuseum ejer en håndfuld væsentlige billeder af. I øjeblikket kan man opleve 65 kunstværker i særudstillingen L.A. Ring – Årstiderne, som også viser flere imponerende hovedværker i nordisk kunsthistorie.

Læs mere om udstillingen her.

Priser:

  • Voksne: kr. 100
  • Grupper (mindst 15 personer): kr. 80
  • Under 26 år: Gratis
  • Fuglsang Kunstmuseums Venner: Gratis

Hvor: Nystedvej 71, 4891 Toreby, Guldborgsund

Hvornår: Indtil 29. Maj

Åbningstider: Tirsdag- Onsdag – Torsdag – Fredag – Lørdag – Søndag 11-16

Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Leif Tuxen