Fredag den 29. september kl. 16-22 afholdes Kulturnat i Nykøbing F.
Ligesom de foregående år rykker kommunens kulturaktører sammen i centrum af Nykøbing F.
Her vil der være mulighed for (GRATIS) at indrette en formidlingsstand med f.eks. informations- & konkurrence materiale eller workshop-aktiviteter. Og/eller præsentere et arrangement i byrummet, eksempelvis på Torvet, Lilletorv eller i gågaden, hvor der er plads til events, der kræver mere plads og er publikumsengagerende.
På Kulturnatten bliver så mange kulturaktører fra Guldborgsund som muligt præsenteret. Det betyder, at Guldborgsund ud over større institutioner også gerne ser mindre, lokale aktører og foreninger stille op.
På den måde kan de bedst, vise hvad der rører sig på kommunens kulturscene og række ud til et bredt publikum.
Kulturnatten falder tæt på efterårsjævndøgn, og de har derfor et tema for aftenen, der hedder ’Mellem Lys og Mørke’.
Dette tema kan I forholde jer til, hvad enten I laver aktiviteter på en stand eller i byrummet.
Husk at der den 29. september også er Late Night i Nykøbing F., og at der forventes mange gæster i byen.
Guldborgsund har allerede nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. tager sig af koordinering og PR/markedsføring, men vil meget gerne have flere med. Så har I/du lyst til at deltage, så ring eller skriv endelig.
Guldborgsund håber naturligvis, at rigtigt mange har lyst til at være med på dagen – læs mere og på Kulturnatten
Hvad: Kulturnat
Hvornår: 29/9 – 16-22