Uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Nykøbing Falster i tidsrummet 26/5 til 6/6

HÆNDELSER

NYKØBING F.: Royal Run
Nykøbing Falster by var mandag d. 29/5 præget af det store løb, Royal Run. Løbet gav naturligt lidt trafikale udfordringer, men alt i alt forløb det hele i god ro og orden med mange festglade mennesker og fin stemning.

NYKØBING FALSTER: Ville ikke oplyse sit navn
En 24-årig mand fra Nysted sad på Banegårdspladsen klokken 20.30 da patruljevognen kørte forbi. Det fik den 24-årige til at udtrykke sit mishag med politiet i form af en strittende langfinger og manden blev derfor sigtet for fornærmelig tiltale af polititjenestemand. Manden ville ikke fortælle, hvad han hed, og det skal man, når politiet spørger. Derfor blev han sigtet efter retsplejeloven også.

NYKØBING: Lokalpolitiet på tur: En rolig aften
Lokalpolitiet var mandag i Nykøbing, hvor betjentene i løbet af eftermiddagen var forbi banegården, hvor der til tider har været nogle utryghedsskabende elementer, som har fyldt en del. Mandag eftermiddag var der kun få rejsende til stede, og alt åndede fred. Det samme gjorde sig gældende, da lokalpolitiet om aftenen var på Cementen, hvor der også var stille og roligt.

NYKØBING: Smed med flaske på banegården
Onsdag klokken 19.09 fik politiet en anmeldelse om, at en mand skabte noget utryghed på banegården i Nykøbing, men en politipatrulje fik beroliget manden. En times tid senere var han dog retur og havde kastet en flaske ind i ventesalen. Det var en 49-årig mand fra Nakskov, som blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Nykøbing Falster Ryttervænget Fredag 10.30 – lørdag 12.00 Pung med kontanter

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Nykøbing Lørdag klokken 18.45-22.05 En blev sigtet for at køre for hurtigt på motorvejen og for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en blev sigtet for at køre så hurtigt på motorvejen, at det giver et klip i kørekortet, en blev sigtet for at køre for hurtigt og for at overhale ud over en spærrelinje, en blev sigtet for at køre over for rødt og en blev sigtet for ikke at rette sig efter en færdselstavle. En bil blev indkaldt til syn, da den virkede til at være til fare for færdselssikkerheden
Nykøbing Brovejen Lørdag klokken 20.20-20.50 Ingen sager
Nykøbing Skovalleen Lørdag klokken 19.20-19.50 En blev sigtet for at køre med forkert lygteføring

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Nykøbing Gaabensevej Mandag klokken 15.47-22.08 2473 31 60 km/t 83 km/t Tre klip
Nykøbing Gaabensevej, Kraghave Onsdag klokken 16.23-22.00 1907 29 60 km/t 90 km/t Et klip
Nykøbing Enighedsvej Tirsdag klokken 16.28-22.00 251 21 50 km/t 84 km/t Et klip og en betinget frakendelse
Nykøbing Brovejen Lørdag klokken 19.17-1.02 1274 93 60 km/t 91 km/t 12 klip
Nykøbing Brovejen Lørdag klokken 18.53-23.36 912 39 60 km/t 89 km/t Tre klip
Politirapporten – Foto: JTL