DGI har nu åbent for indstillinger til Årets træner/trænerteam – du kan indstille din kandidat indtil den 6. september.
Har du træneren, der ser udfordringer som en leg og får andre til at lege med? Eller kender du trænerteamet, der sammen løfter holdet til uanede højder?
“I DGI kårer vi hvert år Årets træner eller trænerteam. Årets træner/trænerteam modtager en gavecheck og hyldes desuden på DGI’s årsmøde i november. Med titlen følger en gavecheck på 50.000 kr., der kan bruges til en oplevelse med holdet i et af DGI’s centre, eller til nye redskaber eller beklædning efter aftale med DGI.
Åbent for indstillinger
Kender du en træner, der har et vågent øje på trivsel, altid bager kage, eller er virkelig dygtig til noget teknisk? Så er det måske din træner, vi leder efter!
Du kan indstille din kandidat her.
Fristen er den 6. september.
Trænere og instruktører gør en kæmpe forskel
Der er heldigvis rigtig mange gode frivillige trænere og instruktører rundt omkring i Danmark, som møder op til hver træning med højt humør og energi.
Vi leder efter trænere, der skiller sig ud fra mængden. Den træner eller det trænerteam, der gør en ekstraordinær indsats, dem der gør en kæmpe forskel i hverdagen. Hvis du kender den træner eller det trænerteam, der lever op til de kriterier, kan du indstille dem til prisen”