Kom med til akvarelworkshop for 14-30 årige – og få mere ro i sindet
Kom med til akvarelworkshop, hvor du gennem maling lærer at opnå indre ro. Vi maler de smukkeste vilde blå blomster skridt for skridt. Workshoppen faciliteres af Anne Hopmann fra ARTivity.
Prøv at være med og mærk, hvordan den kreative fordybelse kan påvirke dit humør positivt, være afstressende og give dig ro i sindet.
At male er en praksis, der kan fremme mental sundhed og give en pause fra dagligdagens stress, præstationspres og endda være med til at dæmpe angst, depression og humørsvingninger.
Hvad maler vi
Vi fordyber os i at maler lavendler, blå anemoner andre blå vilde blomster med temaet “Wildflowers – blue edition”.
Du kan lave de fineste kort, bogmærker eller bare male for sjov. Du behøver ingen forkundskaber, og du skal heller ikke kunne tegne. Det ser sværere ud end det er, og du vil få masser af tips og teknikker, som du kan bygge videre på derhjemme, så du når som helst kan tage dit grej frem, og få afstressende tid med dig selv.
Workshoppen varer i 3 timer, og du behøver ikke at tage noget med udover måske en god ven/veninde. Du får selvfølgelig dine egne værker med hjem. Der bliver mulighed for at tilkøbe materialer så du kan fortsætte derhjemme.
”Jeg kom helt i zen! Det var overraskende nemt og man får et rigtig flot resultat, hvor man kan sætte sit eget præg, hvis man vil det. Derudover var det virkelig afstressende og hyggeligt at sidde og male til lidt musik og en god kop kaffe” fortæller Emma på 26.
Workshoppen er målrettet unge.
Det foregår 18.30-21.30 d. 21.03.24 på Hovedbiblioteket.
Billetter
Workshoppen er gratis, men du skal booke en billet.
Arrangeret i samarbejde mellem Guldborgsund-bibliotekerne og Europe Direct-Sjælland.