Kom med til et spændende foredrag om klimaforandringerne i Danmark
Året 2023 bød på utallige klimahændelser verden rundt og 2024 er startet i samme spor – også i Danmark har vi set vejrrekorderne stå for fald.
Forsker Jens Hesselbjerg Christensen ser nærmere på flere af de mange hændelser og karakteriserer dem ud fra det erfaringsgrundlag, forskerne har i dag. Hvor alvorlige var de faktisk? Jens belyser også, om – og i givet fald hvordan – vi kan forstå enkelte begivenheder set i lyset af de globale klimaforandringer. Herefter ser han på, hvad der er udsigt til i form af vejr- og klimarelaterede begivenheder fremover, ude i verden og hjemme i Danmark.
Det foregår klokken 19-21 på hovedbiblioteket d. 03.04.24.
Om foredragsholderen
Jens Hesselbjerg Christebsen er professor i klimafysik på Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet.
Han forsker i menneskeskabte klimaforandringer og har som tidligere forskningsleder ved Danmarks Meteorologiske Institut. Jens Hesselbjerg Christensen har været med til at sætte klimaforandringerne i Danmark på den politiske dagsorden bl.a. som mangeårigt medlem af FN’s klimapanel (IPCC). Jens Hesselbjerg Christensen er en hyppig skribent i danske mediers debatsektioner og optræder ofte med populærvidenskabelige betragtninger eller klimapolitiske refleksioner i journalistiske radio- og tv-programmer.
Billetter
Arrangementet er gratis, men du skal booke en billet.
Arrangementet er et samarbejde mellem Europe-Direct Sjælland og Guldborgsund-bibliotekerne.