Biblioteket fortsætter fortsætter det succesfulde samarbejde om Forfatterkoncerter med det lokale Ensemble Storstrøm
Sidste år introducerede Ensemble Storstrøm i samarbejde med biblioteket et nyt format, der kobler litteratur og mødet med en aktuel forfatter sammen med levende klassisk musik. Det blev nogle spændende oplevelser, hvor ord og musik forstærker hinanden. Både tekstens konkrete udtryk og musikkens mere abstrakte form opleves på en ny måde, når de bliver sat sammen.

Forfatterkoncerterne henvender sig således til et publikum, der enten er vant til at læse eller til at høre musik, og målet med forfatterkoncerterne er, at også et nyt publikum har lyst til at være med.

I år byder Forfatterkoncerten på den prisvindende forfatter Sidsel Ana Welden Gajardo i dialog med Ensemble Storstrøms musik.

Forfatteren læser selv op af uddrag fra bogen “Du er min arv” fra 2023. Bogen er en sanselig, poetisk og fabulerende fortælling om familie, psykisk sårbarhed, og den har også en politisk nerve.
Musikerne i ensemblet har valgt Sydamerikansk dramatisk musik af Piazzolla og Villa Lobos til at illustrere teksternes stemning, og med den moderne komponist Lena Frank flyver vi i en fløjtekvartet hen over Andesbjergene.

Velkommen til en nærværende Sydamerikansk rejse i ord og toner.

Koncert
Fredag 9. august kl. 19.30 i KUMUS
Varighed ca. 1,5 time
Dørene åbnes ½ time før koncerten

Billetter
Standard kr. 175,-
Vennebillet* kr. 150,-
Unge u/25 år har gratis adgang
*Medlem af Ensemble Storstrøms Venneforening

For yderligere oplysninger og billetsalg via Ensemble Storstrøm hjemmeside www.ensemblet.dk (link is external)

For yderligere oplysninger og information kontakt:
Maj Kullberg Øllgaard
Ensemblechef
Mobil: +45 2636 1978
Email: mk@ensemblet.dk
www.ensemblet.dk

Kilde

Foto: ABW