Hør forskellige lokale forfattere berette
For lidt over 130 år siden kom de første polske landarbejdere til Lolland og Falster. Dengang var der vist ingen, der troede, at det ville blive begyndelsen til en større indvandring af både kvinder og mænd med polske traditioner og katolsk tro i bagagen. På Kulturnatten læser lokale forfattere fra Forfattergruppen ‘Os hernedefra’ en række barske, humoristiske. sjove og kærlige vinkler historien om roepolakkerne.
Blandt oplægsholderne er den tidligere redaktør for Lolland-Falsters Folketidende og nuværende direktør for Museum Polakkasernen ved Rødby, Torsten Elsvor, formanden for den lokale forfattergruppen Os hernedefra, Lise Bostrup og en række lokale forfattere polakkernes liv gennem erindringer, digte, historier, en enkelt sang og en lille dukketeaterforestilling om en kæmpestor roe, og det bliver muligt for publikum at bidrage med egne erfaringer, som kan indgå i forfattergruppens kommende antologi.
Program
- Velkomst ved formanden for Os hernedefra, Lise Bostrup
- Torsten Elsvor giver en historisk indledning til emnet roepolakker
- Camilla Simonsen læser et afsnit af romanen ‘Drømmen om et bedre liv’
- Karin Sigurskjold introducerer og læser af Hilmar Wulfs ‘Vejen til livet’
- Karen Hougaard Larsen læser af ‘Den forsvundne polak’
- Ingrid Slott læser Nils Hartmanns historie om ‘Nis Pæsens Møgbane’ (Fra Os hernedefra)
- Fællessang Kærlighed på polsk
- Else Lefmann spiller et stykke om en kæmpestor, kolossal roe på sit kuffertteater
- Bente Sonn læser erindringen ‘Min polske familie’
- Carsten Aner læser teksten ‘Et tilbageblik’
- Carsten Flink læser novellen ‘Hindbærrene’
- Torsten Elsvor læser tre digte
- Lise Bostrup læser novellen ‘Roepigen Magdalena’
Billetter
Arrangementet er gratis og en del af Kulturnatten i Nykøbing F. Man kan bare møde op – enten til hele arrangementet eller droppe ind og ud og lytte til dele af det.
Det foregår d. 04.10.24 klokken 16-18.30 på Hovedbiblioteket.