Så mange fra Region Sjælland har vundet en million ved at skrabe sig til juletræer

Otte fra Region Sjælland har siden 2010 haft held med at skrabe de ti juletræer, der udløser milliongevinsten. Hos Danske Spil tror man på, at tallet kan vokse frem til jul.

Julen bevæger sig nu ind i de danske hjem på alle måder. Hos Danske Spil har man i mange år kunnet mærke, hvordan danskerne har taget landets mest populære skrabejulekalender til sig og skabt en ny juletradition.

“Selvom julekalenderen snart er 30 år gammel, er interessen ikke blevet mindre. Skrabe-kalenderen er med sit særlige miks af lige dele hygge og held blevet en juletradition for rigtigt mange danskere, og vi er enormt stolte og glade for, at vi kan være med til at gøre julen til noget særligt,” siger Malene Mølgaard, der er administrerende direktør hos Danske Lotteri Spil.

Og spændingen om de ti juletræer kommer for de flestes vedkommende til at vare helt til juleaften. En ny undersøgelse foretaget af YouGov for Danske Spil viser nemlig, at 68 procent af danskerne skraber ét felt om dagen. 17 procent skraber alle felterne på en gang, mens 12 procent først får det gjort på den anden side af juleaften.

Danske Spil har samtidig været i historiebøgerne og set på, hvor i landet de ti juletræer oftest er skrabet frem. Og siden 2010 har 43 danskere skrabet sig til en af de fem, årlige førstepræmier på 1 million kroner, og heraf er otte af dem bosat i Region Sjælland.

Skrabejulekalenderne med de ti, eftertragtede juletræer er købt i Greve (én milliongevinst), Køge (én milliongevinst), på Lolland (to milliongevinster), i Næstved (én milliongevinst), i Roskilde (én milliongevinst), i Vordingborg (én milliongevinst) og på Falster.

“Region Sjælland er statistisk set et godt sted at bo, når det gælder fordelingen af milliongevinsterne på skrabekalenderen. Det bliver spændende at se, om en eller flere heldige fra regionen i år skraber de ikoniske ti juletræer, når kalenderlyset når den 24. december,” slutter Malene Mølgaard.

Fakta:

Region Nordjylland: 2 Region Midtjylland: 10 Region Syddanmark: 11 Region Sjælland: 8 Region Hovedstaden: 11 Grønland: 1

Fun facts om vindere siden det første skrab i 1994:

Dengang kostede kalenderen det samme som i dag: 50 kroner. I det første år, 1994, solgte den cirka en million eksemplarer. Siden 1994 har 69 danskere vundet den store milliongevinst. Hvert år bliver der solgt over to millioner skrabejulekalendere. Hovedgevinsten har altid været en million kroner. I dag er der gevinster på ned til 50 kroner og på hvert tredje lod. Der er hvert år fem julekalendere med hovedgevinsten på en million kroner. 91 % af alle voksne danskere kender julekalenderen. Undersøgelser viser, at 62 % af danskere over 18 år hvert år køber en julekalender. Mange køber mere end én kalender og giver den væk i gave – primært til den nærmeste familie, så gevinsten bliver i familien. Ud over Julekalenderen til 50 kroner har Danske Spil også følgende jule-skrabelodder: Pakkejagt til 100 kroner, Den store julekalender til 150 kroner, Til og fra-kort til 10 kroner og bogstavspillet Juletræ til 30 kroner.

Der er to gange solgt en skrabejulekalender med den store milliongevinst i Bilka Næstved. Henholdsvis i 2009 og 2013. Der er to gange solgt en skrabejulekalender med den store gevinst hos Skaaning Vin i Rødovre med 22 års mellemrum. Henholdsvis i 1996 og i 2018. Der er en gang solgt en skrabejulekalender med milliongevinsten på Grønland. I Brugsen i Nanortalik i 2013. Fire gange er der solgt en skrabejulekalender med den store milliongevinst på Bornholm. I Neksø i 1997, Svaneke i 2000 og i Rønne i 2016 og 2018.