Bibliotekar Dorte Tissot Hansen interviewer forfatter Sofie Jørgensen om sin debutroman Johannesminde, der udkommer 2. november
Sofie Jørgensen vandt i 2021 Modersmål-Selskabets skrivekonkurrence novellen Hesten i antologien Stilhed før storm. Præmien var udgivelsen af et selvstændigt værk, og det er så blevet til romanen Johannesminde, der udkommer den 2. november.

Romanen er inspireret af Sofies egen familiehistorie, og vi følger Lily og Antons liv gennem 40 år og en verdenskrig og deres hverdag på gården Johannesminde nord for Gedser på Sydfalster. Det er en fortælling om en tid og et liv, som mange i dag måske har svært ved at forestille sig. At man i Danmark for kun tre generationer siden i den grad var bundet sammen af sociale konventioner, og at kvinder måske nok havde fået stemmeret, men i de fleste tilfælde ikke havde meget at skulle have sagt over deres eget liv. At de i teorien havde mulighed for at rejse frit, bo alene og uddanne sig, men i praksis ofte gjorde, hvad der blev forventet af dem.

Læsere fra Væggerløse bibliotek har været involveret i skriveprocessen af romanen, som Sofie startede så småt på tilbage i 2017.

Om Sofie Jørgensen
Sofie Jørgensen, født i 1969, er selv efterkommer af stærke landbokvinder fra Falster.

Det foregår d. 31.10.23 klokken 19.00-20.30 på Hovedbiblioteket, Glassalen, Kongensgade 43, 4800 Nykøbing F.

Billetter
Arrangementet er gratis, men du skal booke billet enten via siden her eller på biblioteket. Eventuelt resterende billetter udleveres ved indgangen.

Kilde

Foto: ABW