Kom og vær med til at markere, at der kun er 30 dage til Royal Run!
Du og hele din familie er inviteret, når vi tæller ned til den store motionsfest Royal Run d. 29. maj.
Lørdag d. 29. april kl. 10 – 12 varmer vi op til den store begivenhed, med et gå- og løbeevent ved foreningshuset Mo.Ve og rundt i Sønder Kohave.
Borgmester Simon Hansen byder velkommen, og Guldborgsundløberne står klar med både løberute (5 km.) og en gårute (2,5 km.).
Desuden er løbeklubben også parat til at fortælle om klubbens gratis gå- og løbetræning frem mod Royal Run.
Til familiens mindste vil der være balloner, klistermærker og afvaskelige tatoveringer med Royal Runs logo.
Dagen slutter af med lodtrækning af præmier – bl.a. 2 x startnummer til løbet d. 29. maj – og vi byder på kaffe og en is, inden vi siger tak for i dag.
Arrangementet er gratis og for alle
Program:
10.10 – 10.15: Velkomst v. Guldborgsundløberne og Borgmester Simon Hansen
10:15: Løbet skydes i gang
11:45 – 12:00 Lodtrækning, samt kaffe og is i caféen
12:00: Tak for i dag
Læs mere på Guldborgsund Kommune Facebook