For at få dansk statsborgerskab skal du deltage i en Grundlovsceremoni.
To gange om året vedtager Folketinget en ny lov, som tildeler statsborgerskab til nye statsborgere. Hvis du ansøger om dansk statsborgerskab, skal du også deltage i en grundlovsceremoni for at få statsborgerskab.

Hvornår afholdes grundlovsceremonien?
Næste grundlovsceremoni afholdes onsdag den 10. maj 2023 klokken 13.00.

Grundlovsceremonien vil finde sted på Rådhuset, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F. Ved grundlovsceremonien skal ansøgerne underskrive en erklæring om overholdelse af grundloven, hvorefter ansøgerne skal udveksle et håndtryk med borgmesteren. (Ceremonien er kun for borgere, der er bosiddende i Guldborgsund Kommune)

Tilmelding
Tilmelding skal ske til Guldborgsund Kommune på telefon 54731000 inden mandag den 17. april klokken 15.00.

Der skal ved tilmelding oplyses følgende:

  • Navn og Cpr Nr.
  • Mobilnummer

Hvis I ønsker gæster med, skal dette også oplyses ved tilmelding (max 2 gæster)

Tro- og love erklæring
Udlændinge- og Integrationsministeriet skal have modtaget din udfyldte og underskrevne erklæring senest 10 hverdage før, du skal deltage i en grundlovsceremoni.

Du finder blanketten her

Grundlovsceremonien – Legitimation ved deltagelse i grundlovsceremonien
Til ceremonien skal du medbringe gyldig legitimation med foto.

Gyldig legitimation med foto skal være en af de tre nedenstående ting:

  • Opholdskort, fremmedpas, konventionspas eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i Danmark
  • Pas, identitetskort eller kørekort udstedt af en offentlig myndighed i et andet EU-/EØS-medlemsland eller i Schweiz
  • Pas, som er udstedt af en offentlig myndighed i et andet land end de i nr. 1 og 2 nævnte lande, og hvori der er isat en opholdssticker.
  • Ved ceremonien skal du udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne. Du skal desuden skrive under på, at du vil overholde
  • Danmarks Riges Grundlov samt respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.

Når du har deltaget i grundlovsceremonien, vil du få udleveret dit statsborgerretsbevis som dokumentation for, at du er blevet dansk.

Hvor: Rådhuset, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
Hvornår: 10. maj 2023 klokken 13.00.

Læs mere om deltagelse i grundlovsceremonien på Udlændinge-og Integrationsministeriets hjemmeside.

Læs om Lovforslag om indfødsret (statsborgerskab) på Folketingets hjemmeside.

Kilde: Guldborgsund Kommune

Foto: SDL