Har du/i behov for at slappe af i en weekend eller hverdag, og virker tv’et en smule kedeligt for tiden, så skal du/i prøve en tur i Middelaldercentret.
I den kommende weekend 27.-28. maj vil der blive kogt, braset, stegt og bagt i Sundkøbing. Der findes opskrifter bevaret tilbage fra middelalderen. Disse opskrifter vidner om brug af mange krydderier, lækre råvarer og lange processer. Hakket kød blev lavet ved at man skrabede kødstykker af store udskæringer, derefter hakket fint i hånden – det er en langvarig process og retter med hakket kød, var derfor meget fine.
Krydderier kostede enorme summer af penge og skulle importeres langvejs fra. Kun de rigeste havde råd til kanel, safran og kardemomme – men uh det dufter dejligt.
I juni er Middelaldercentret åbent mandag til søndag kl. 10.00 – 16.00. På mandage og fredage er der ingen ridderturnering, og de demonstrerer kanonerne om lørdagen.
Udover deres daglige aktiviteter har de også nogle særlige arrangementer på programmet i juni:
- 9-15 Juni – Mød reenactor-gruppen Doba Karlova fra Tjekkiet
- 17-18 Juni – Tekstilweekend – lær om forskellige middelalderlige tekstilrelaterede håndværk.
- 23. Juni – Skt. Hans aften.
Se deres daglige programmer og events og køb billetter på deres hjemmeside: www.middelaldercentret.dk