Efter sommerferien overtager Kurt Jakobsen tjansen som ny cheftræner for klubbens talentfulde U16 piger.
Når Nykøbing FC’s U16 piger starter træningen op efter sommerferien ’23, bliver det med en ny trænerkonstellation på sidelinjen. Ny cheftræner bliver Kurt Jakobsen, som har over 30 års erfaring på træningsbanen, hvor han har trænet både drenge og piger. Derudover så kommer Gitte Møller Jakobsen også til, og skal være assistenttræner på årgangen.
Igennem de seneste par år har klubben arbejdet fokuseret på at forbedre kulturen og organisationen omkring pigeholdene. Med tilgangen af bl.a. Kurt, så får vi personer med stærke værdier, stor faglighed og en super tilgang til de unge mennesker.
Kurt Jakobsen udtaler: “Jeg håber at kunne hjælpe spiller individuel til at blive dygtigere, så de måske på et tidspunkt kan komme til at spille på endnu højere niveau, lyder det fra Kurt selv, når han skal forsøge at beskrive hvad han kan bidrage med”
Klubben er inde i en positiv udvikling, også på pigesiden. Her har man fordoblet antallet af medlemmer på få år, og det stiller naturligvis krav til både trænere og klubben.
Pigerne bliver flere og flere, og de bliver dygtigere. Vi flytter os i en rigtig retning, og vi er bevidste om at det tager tid at arbejde med forandringer, siger Bjarne Thurø fra pige-/kvindeudvalget, og fortsætter: Det stiller krav til organisationen, og til hvad vi gerne vil som forening. Vi forsøger hele tiden at forbedre os, men forsøger også at gå op i et ”helikopter-perspektiv”, så hele klubben er med, og ikke kun en enkelt afdeling.
Udover Kurt og Gitte, så fortsætter Timmy Rasmussen og Anders Petersen som ass. trænere, og Morten Lise som fysisk træner. Derudover har det kommende U16 trænerteam også de 2 årgangsansvarlige Dorte Thesbjerg Martine Daugaard Rasmussen med på holdet.
Brian Friis – den nuværende U16 p cheftræner – har efter eget ønske bedt om en pause efter sommerferien. Selvom sæsonen ikke er færdig endnu, så vil vi gerne bruge anledningen til at sige tak for den store indsats.
Kilde: Nykøbing FC