Over 4,2 mio. kr. til mere tryghed i Region Sjælland
Har man en god ide til et projekt eller en aktivitet, der kan skabe mere tryghed, kan man ansøge TrygFonden om midler. TryghedsGruppens regionale råd i Region Sjælland har netop uddelt 4.286.020 kr. til nye tryghedsskabende projekter og aktiviteter i regionen. De nye donationer er uddelt efter TrygFondens fem overordnede mål og skal alle bidrage til at styrke trygheden i det sjællandske.