Refleksionstid i Vild Park
Store Bededag byder på kunstnerskifte i Guldborgsund Kommunes Rådhuspark, Vild Park. Danser og performer Stina Strange giver stafetten videre til billedkunstner Søren Lose, der er den anden af i alt seks kunstnere, der hver måned frem til oktober vil bringe naturen i parken i spil på anderledes og inddragende måder.