Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Nykøbing Falster i tidsrummet 2024/08/05 til 2024/08/13.

opdatering

NYKØBING F.: Gemte makeup i en taske
To piger på hhv. 14 og 17 år var i går eftermiddags i en butik i Østergågade i Nykøbing F. Her lagde de en del makeup ned i en taske og forsøgte at komme ud af butikken uden at betale. Men personalet havde gennemskuet dem, og de to piger blev tilbageholdt. Da politiet kom til butikken, blev den 17-årige sigtet for butikstyveri. Forældre og sociale myndigheder blev underrettet.

NYKØBING F.: Kran ramte bro
I går klokken 14.21 fik politiet en anmeldelse om, at en lastbil med kran var kørt ind i en bro på Brovejen i Sundby ved Nykøbing F. Både kran og broen havde taget skade ved sammenstødet, men ingen mennesker var heldigvis kommet noget til. Togdriften og trafikken ind mod Nykøbing blev standset, indtil skaderne var blevet besigtiget. Det betød en del ventetid og kødannelse på stedet. Omkring klokken 19.00 var broen blevet besigtiget af en fagmand, og der blev givet grønt lys for at åbne for trafikken igen.

NYKØBING F.: To kvinder sigtet for butikstyveri
To unge kvinder på hhv. 26 og 18 år blev fredag eftermiddag råbt an af personalet i en butik på Østergade, da de forsøgte at komme ud af butikken med nogle varer, de ikke havde betalt for. Kvinderne stak i første omgang af, men blev løbet op af en af de ansatte, som tilbageholdt dem indtil politiet få minutter senere var på stedet. De blev begge sigtet for butikstyveri.

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Nykøbing F. Nykøbingvej Kl. 9.10 – 9.40 25 køretøjer blev kontrolleret, og af dem var der en som blev sigtet for ikke at benytte sikkerhedssele.
Nykøbing F. Solvej Kl. 8.45 – 9.45 Tre blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon mens de kørte.
Nykøbing F. Gaabensevej Kl. 9.30 – 10.00 18 køretøjer blev kontrolleret og af dem var der en, som blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Nykøbing F. Nykøbingvej Kl. 16.35 – 21.55 327 5 60 km/t 86 km/t 1 klip
Nykøbing F. Gedservej Kl. 20.30 – 22.05 324 4 70 km/t 89 km/t