Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Nykøbing Falster i tidsrummet 2025/03/03 til 2025/03/11.
SPRITBILISTER
En 46-årig mand blev mandag fremstillet i grundlovsforhør i retten og efterfølgende varetægtsfængslet. Han blev anholdt søndag klokken 14.00 og er sigtet for vold, husfredskrænkelse, røveri og groft hærværk efter at en 43-årig kvinde – som den 46-årige tidligere har haft en relation til – blev overfaldet i en lejlighed i Nykøbing søndag. Kvinden fik en lussing, og gerningsmanden tog kvindens telefon med sig, som han smadrede på gaden. Her blev kvindens bil punkteret på alle fire dæk. Den 46-årige er varetægtsfængslet frem til den 18. marts.
HÆNDELSER
NYKØBING F.: Brændte dæk af på bålplads
En 18-årig ung mand blev lørdag eftermiddag udstyret med en sigtelse efter miljøbeskyttelsesloven, efter at han havde brændt dæk af på en bålplads ved Systofte.
NYKØBING F.: Slåskamp og knækket sidespejl
Politiet fik fredag aften klokken 23-07 en anmeldelse om at to unge mænd var kommet op at toppes foran et diskotek på Brovejen i Nykøbing F. Kort efter var en patrulje på stedet, men de to unge mænd havde bevæget sig ned mod busholdepladsen. Her måtte en parkeret knallert lægge sidespejl til, da den ene af de unge mænd, lod sine frustrationer gå ud over det. I hvert fald slog han til sidespejlet, så det knækkede. Det endte med at politipatruljen fik kontakt til de to unge mænd, der er hhv. 20 og 22 år. De blev begge sigtet efter ordensbekendtgørelsen, og den 20-årige blev også sigtet for hærværk.
NYKØBING F.: To kvinder sigtet for butikstyveri
Lørdag formiddag klokken 10.30 blev politiet kaldt ud til Østergågade i Nykøbing F., hvor to kvinder var stukket af fra en tøjbutik med noget tøj, de ikke havde betalt for. Der blev givet en god beskrivelse af de to kvinder, og en lille times tid senere traf en politipatrulje to personer ved Nykøbing F. banegård, som passede på signalementet. De blev derfor anholdt og sigtet for butikstyveri. Den ene blev også sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da hun havde noget hash på sig. Kvinderne er hhv. 20 og 28 år og fra lokalområdet.
NYKØBING: Sigtet for at stjæle frugt
Politiet blev torsdag eftermiddag kaldt til et supermarked i Nykøbing. Her havde medarbejderne bemærket en kvinde, der nappede frugt fra den udendørs udstilling, men hun begav sig ikke ind i butikken for at betale for varerne. Hun blev hentet tilbage af medarbejderne og tilbageholdt, indtil politiet kort efter dukkede op. Det var en 52-årig udenlandsk kvinde, og på overvågningsbillederne kunne det tydeligt ses, at hun lagde en pose æbler, en kasse vindruer og en kasse jordbær ned i en taske og gik. Hun blev anholdt klokken 15.27 og sigtet for butikstyveri, og hun blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 17.45.
NYKØBING: Varetægtsfængslet efter overfald
En 16-årig dreng blev tidligt lørdag nat overfaldet på Brovejen i Nykøbing, hvor han fik et par knytnæveslag i hovedet, og da han faldt til jorden, blev han sparket og trampet på. Politiet fandt på baggrund af vidneudsagn frem til en 16-årig dreng fra lokalområdet, og han blev anholdt klokken 11.46 og sigtet for kvalificeret vold. Den 16-årige blev søndag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til den 18. marts.
NYKØBING:46-årig sigtet for vold
En 46-årig mand blev søndag klokken 14.00 anholdt. Han er sigtet for vold, husfredskrænkelse, røveri og groft hærværk efter at en 43-årig kvinde – som den 46-årige tidligere har haft en relation til – blev overfaldet i en lejlighed i Nykøbing søndag. Kvinden fik en lussing, og gerningsmanden tog kvindens telefon med sig, som han smadrede på gaden. Her blev kvindens bil punkteret på alle fire dæk. Den 46-årige fremstilles i grundlovsforhør i retten i Nykøbing senere mandag.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Nykøbing | Sundkrogen | Lørdag kl. 06.07 | Ure |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Nykøbing | Ukendt | Fredag kl. 14.30 – 19.30 | En fører blev sigtet for at køre på en lille knallert, selvom den var afmeldt og ikke forsikret. Føreren var også påvirket af narko, og havde ikke kørekort til knallert. En chauffør blev sigtet for at have kørt lastbil i et område, hvor det ikke er tilladt. En bilist blev sigtet for overtrædelsen af færdselsloven Tre bilister blev sigtet for at have brugt håndholdt mobiltelefon under kørslen To blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen under kørslen To bilister førte bil på trods af, at deres køretøj støjede unødigt meget. En motorcyklist kørte på motorcykel, selvom han ikke havde kørekort til motorcykel En bilist anvendte forkert lygteføring under kørsel |
Nykøbing | Ukendt | Torsdag kl. 11.30 – 14.00 | En blev sigtet for spiritus- og narkokørsel på en lille knallert, som ikke var forsikret To traktorførere blev sigtet for at overtræde særlige regler om traktorkørsel |
Nykøbing | Kringelborg Alle | Onsdag kl. 11.10 – 12.30 | 2 sager oprettet vedrørende befordring af passager og lade sig befordre som passager på en knallert. |
Nykøbing | Prinsholmvej | Fredag kl. 08.00 – 13.00 | Syv personer blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon under kørslen. En havde overtrådt registreringsbekendtgørelsen En havde undladt at medbringe kørekortet under kørsel |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Nykøbing | Godthåbsvej | Fredag kl. 07.44 – 08.30 | 31 | – | 50 km/t | – | – |
Nykøbing | Skovalleen | Fredag kl. 12.31 – 14.15 | 937 | 30 | 50 km/t | 75 km/t | 2 klip |
Nykøbing | Ndr Ringvej | Tirsdag kl. 05.47 – 12.15 | 720 | 25 | 50 km/t | 74 km/t | 2 klip |
Nykøbing | Gaabensevej | Lørdag kl. 19.01 – søndag kl. 01.00 | 985 | 51 | 60 km/t | 94 km/t | 6 klip |
Nykøbing | Skovalleen | Søndag kl. 16.51 – 20.15 | 566 | 19 | 50 km/t | 77 km/t | 1 klip |