Kig forbi til repaircafé, hvor teamet står klar til at hjælpe dig med dine ødelagte ting
Vi starter en repaircafé op på Hovedbiblioteket, hvor FabLab har åbent med alle maskiner tændte, og teamet supplerer med værktøj hjemmefra.

Teamet består af: Jes, der er elektromekaniker, Ingo der kan få alle maskinerne i FabLab til at makke ret og Ulf, der er ivrig “det kan jeg da selv gøre”-person.

Vi står parat til at hjælpe dig i gang med at reparere husholdningsmaskiner og mindre redskaber. Vi kan også være behjælpelig med at udskifte defekte dele eller fabrikere nye med hjælp fra Ingo, 3d printer eller CNC fræser.

Vi tilbyder repaircafé tre gange i foråret fra kl. 14.00 – 18.00 tirsdage den 16. april, 28. maj og 11. juni.

Billetter
Det er gratis og man kigger bare forbi mellem 14.00 – 18.00 med de ting, du gerne vil reparere.

Kilde

Foto: ABW