Måske har du allerede mødt Guldborgsunds asfalthold rundt på de mange veje. Holdet begynder hvert år i marts med at reparere skader på vejene i hele kommunen, og de slutter først, når vi nærmer os jul.

I sidste uge har de blandt andet været forbi Skovby-Sortsø ved Nørre Alslev, Væggerløse og Nysted.

I denne uge er de nået til Nykøbing – nærmere bestemt Østerbrogade. Der lappes huller i mindre etaper over nogle dage. Vejen holdes åben i perioden, da arbejdet sker, når der er mindst trafik på vejen. Men forvent lidt ekstra rejsetid, når holdet er i gaden. Alternativt så kør via Gedservej, Østre Alle eller Enighedsvej, hvis du har mulighed for det.

Arbejdet sker mellem Enighedsvej og Østre Alle/Gedservej. Udover det løbende reparationsarbejde som asfaltholdet tager sig af, byder sommeren også på flere større asfaltarbejder.

NYKØBING
Tæt på Østerbrogade bliver der også fuldasfalteret i denne uge på hele Fredensgade og den lille del af Østre Alle, som går forbi Lolland-Falster Stift.
I sommerferien får asfalterede stier i Bangsebroskoven ny asfalt – det sker i ferien for at tage mest muligt hensyn til cyklisterne til og fra Nordbyskolen området mindst muligt.

MARIELYST
Tidligere har de lagt ny asfalt på hele Bøtøvej. De har netop stribet vejen op, så den igen har fået 2-1 striber.

NORDFALSTER
Tidligere i år er der lagt ny asfalt på: Fjendstrupvej og Teglbrændervej.

Lige nu færdiggøres asfaltering af veje i det østlige Nørre Alslev (Hollandiavej, Ravnsevej og Skernevej) og lidt senere på forsommeren i det centrale af byen (Skovvej).
Der er også fokus på cykelstier i byen, hvor der er asfalteret flere gang- og cykelstier i den østlige del af byen og så er der udvidet med en ny cykelsti langs Herthadalsvej i Nørre Alslev – fra Hardi til Melitek

LOLLAND
I denne sommer asfalteres Enghaven på det østlige Lolland og Lærkevænget i Sundby. Når veje i byer asfalteres, istandsættes kantsten og fortove først i nødvendigt omfang, så der bliver en god helhed. Guldborgsund Kommune håber, du vil møde deres kolleger med smil og tålmodighed, uanset hvor på vejene, du måtte møde dem.

De gør alt, hvad de kan for at reparere vejene og samtidig forstyrre trafikken så lidt som muligt.

Kilde: Guldborgsund Kommune 

Foto: ABW